Sådan kan du være med

Rekvirer pjecer hos projektet.
Har du kendskab til mennesker, foreninger, arbejdspladser etc. som bør kende til de gode erfaringer i projektet, så kan du rekvirere pjecen med gode råd om ensomhedsforebyggelse blandt ældre hos projektkoordinatoren på kontaktadressen, som du kan give videre til de rette steder og personer. Se kontaktoplysninger under Kontakt.
Organisationerne.
Der er altid brug for frivillige hænder hos de fem organisationer, som er med i projektet. Se under siden Hvem er vi?, læs evt mere om hvem vi er hver især på vores respektive hjemmesider, og kontakt én eller flere af organisationerne for at være med i arbejdet.
På siden Igangværende projekter er der korte beskrivelser af organisationernes arbejde og links til dig, der vil vide endnu mere.
|
Gør noget sammen i jeres lokalområde.
I de fleste boligområder bor der ældre mennesker, der har brug for en ekstra hånd til at komme ud af lejligheden og møde naboer. Slå dig sammen med din nabo, gårdlauget eller din gode ven i huset overfor og sæt jer ned og planlæg en fest, en kaffeklub, en gårdlaugklub eller hvad I nu mener der skal til for, at I kan få motiveret jeres ældre medbeboere ind i et fællesskab. Det er i de lokale boligområder, at man har kendskab til hinanden. Det er i lokalområderne, at man går og lægger mærke til den ældre mand eller dame på 2. sal, der aldrig kommer ud.
Regn ikke med, at I kan få "gamle fru Jensen" med ned til gårdfesten ved bare at sætte et opslag op i opgangen. Så var hun aldrig havnet i ensomheden.
I den danske kultur har vi en tendens til ikke at ville "blande os" i hinandens liv, medmindre vi kender hinanden godt. Men de fleste ældre, der er ufrivilligt meget alene, vil faktisk blive glade for at blive inviteret ud af lejligheden af venlige naboer. Ring på hos din gamle nabo, tag hende ved hånden og vis hende vejen ud af ensomheden. Du risikerer kun at blive et godt bekendtskab rigere.
Vi har brug for dig.
Os i organisationerne og det kommunale system kan rigtig meget. Men det er ude i de små lokalområder, at man kan bemærke de ældre medbeboere, og derfor for alvor kan gøre en forskel. Tæt på hvor de ældre bor. Derfor har vi brug for dig.
Læs mere om hvad vi gerne vil sammen med dig på siden Hvad vil vi?
Inspiration.
Få inspiration til at gøre en positiv forskel for nogle ældre mennesker i din by. Klik ind på Den gode historie og læs lidt om hvad andre har gjort. Eller se under bevillinger i Ældres Netværk i venstre side hhv 2007, 2008 og 2009. Du kan også rekvirere pjece med gode råd om ensomhedsforebyggelse blandt ældre hos projektet her. |