<%@LANGUAGE="JAVASCRIPT" CODEPAGE="65001"%> Om mænd

Forside

Hvem er vi?

Hvad vil vi?

Gode råd

Du kan være med

Økonomisk støtte

Projekter nu

Fakta om ensomhed

Kgs Enghave projektet

Den gode historie

Etniske ældre

Fokus på mænd

Netvæk skaber netværk

Kontakt os

Nyheder

Links

Bevillinger 2007

Bevillinger 2008

Bevillinger 2009

Hvad vil mændene ha’?

Hvis mænd skal have deres daglige gang i klubber og foreninger, kræver det særlige aktiviteter og initiativer. Mens kvinderne ikke vil undvære hyggen og snakken i den lokale kaffeklub, vil mænd måske hellere end gerne være fri for sådan en gang hønsegård. Men hvad vil mændene så ha’?

Af Lise Holm-Rasmussen, Projekt Ældres Netværk
Lørdag den 2. juni 07 var det ”Mændenes Dag” på Peder Lykke Centret på Amager. Dagens program præsenterede arrangementet som ”en mangfoldig udstilling af aktiviteter, som især mænd interesserer sig for”. Og på selve dagen var mange af lokalområdets klubber og foreninger da også mødt op for at reklamere for deres forskellige aktiviteter.
Ugen derpå besøgte jeg Palle Johansen, der har været med til at planlægge selve dagen, for at tale om mænds interesserer. Til dagligt er Palle den maskin- og fagkyndige i værkstedet på Daghøjskolen på Peder Lykke Centret. I værkstedet laver de kopier af en stage fra Veksø Kirke, der nu er udstillet på National Museet. Derudover hjælper værkstedet med reparationer af alt mellem himmel og jord.

Siden Palle blev inddraget i planlægningen af Mændenes Dag, har han lagt hovedet i blød for at finde ud af, hvad der skal til for at få mændene op af sofaen der hjemme og ud for at møde ligesindede. Palle lægger ikke skjul på, at det har været en svær opgave. Men han og hans værksteds-kammerat Gustaf (Leif Gustafsson) mener, at de nu har nogle gode bud på hvad mænden

Arbejdsliv og interesser
”Før i tiden har mange mænd haft deres sociale netværk på arbejdspladsen. Efter pensionen har de mistet dette fællesskab, og det har været svært at finde en erstatning,” siger Palle. Derfor mener Palle og Gustaf, at fællesskaber for de pensionerede mænd skal bygge videre på samværet i arbejdslivet. Ifølge de to herrer interesserer mænd sig nemlig for aktiviteter, der relaterer sig til noget de har oplevet tidligere. F.eks. kan samtaler om deres tidligere arbejde, få de fleste pensionerede mænd til at finde sammen. Palle har eksempler fra Mændenes Dag, hvor to mænd mødte hinanden i værkstedets bod, og derefter gik rundt og talte sammen i flere timer. ”Mændene havde ikke tidligere mødt hinanden, men billeder fra et gammelt maskinværksted og en snak om deres gamle arbejdsliv åbnede op for et nyt bekendtskab. Det var som om, der blev trykket på en knap,” fortæller Palle begejstret. Pludselig betød det ikke så meget, om mændene ellers havde noget tilfælles – de behøvedes ikke en gang at have arbejdet med det samme.
Aktiviteter for mænd kan også relatere sig til de interesser og hobbyer, mændene har haft tidligere. Hvis en gruppe mænd før i tiden har spillet meget billard, er det oplagt, at det kan være udgangspunkt for en fælles aktivitet.
Det tyder på, at mænd har behov for at være sammen om noget, og ikke bare være sammen.

 

gustavogpalle

Mund til mund metoden
En ting er at tilbyde mænd de aktiviteter, de vil ha’. En anden ting er at få dem til at deltage. I følge Palle er den ældre generation i dag ikke opdraget til at bruge al den information fra internet og pjecer, som vi får i dag. I stedet har folk fået den nødvendige information fortalt gennem historier. De ældre mænd ikke vant til selv at opsøge information om aktiviteter i lokalområdet, og derfor møder de ikke op på trods af annoncer i lokalaviser og foldere på biblioteket. 
Faktisk anede nogle af de besøgende til Mændenes Dag ikke at Daghøjskolen fandtes, selv om de boede i lokalområdet. Hvis denne gruppe mænd skal finde frem til aktiviteterne, er det vigtigt, at de rygtes. Det er bedst, hvis folk hører om aktiviteterne via mund til mund metoden. ”Folks kendskab til værkstedet her skyldes i hvert fald, at de har hørt venner og bekendte fortælle om stedet,” siger Gustaf. En anden mulighed for ”at sprede rygtet” er at sende breve til mændene, hvor de inviteres til at deltage i aktiviteter. Til mændenes dag blev der sendt breve ud til alle 2000 mænd over 65 år i lokalområdet, og det fik nogle nye til at møde op.

Jargon og ping-pong
At få mænd til at tage del i de forskellige aktiviteter handler dog om andet end selve aktiviteten og opreklameringen. De to mænd er enige om, at den særlige jargon og den drillende ping-pong i værkstedet gør, at folk kan lide at komme der. Som Palle siger det: ”Vi taler et sprog alle kan forstå”. Grundlæggende handler det om at komme hinanden ved og have det sjovt. ”Og det er vigtigt, at mændene ikke får nogen aktiviteter trukket ned over hovedet,” understreger Palle.

Gode råd fra Palle og Gustaf

  • Lad aktiviteterne relatere sig til deltagernes arbejdsliv: Værksted, lokalhistorie etc.
  • Lad aktiviteterne relatere sig til deltagernes hobbyer og interesser: Billard, bridge, biler, madlavning, computere, motion etc.
  • Lad deltagerne fortælle historier om og fra deres eget liv: Lokalhistorie, slægtsforskning.
  • Træk ikke noget ned over hovedet på mændene - lad dem bestemme selv.

palle