Fakta om ensomhed i København. Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning har i 2004 for fjerde gang forestået en spørgeskemaundersøgelse, hvor københavnerne har besvaret spørgsmål vedrørende deres sundhed, livsstil og trivsel. I disse undersøgelser er der bl.a. stilet spørgsmål om ensomhed og netværk. Figur 1. er en sammenligning mellem de ældres (67+ årige) svar på spørgsmålet om de ofte er alene, selv om de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. Figur 1. Andelen ældre der ofte er uønsket alene Som det fremgår af figur 1. kan det se ud til at andelen af ældre københavnere som er uønsket alene, er stigende. Det skal dog næves at variationerne i figuren kan have en sammenhæng med undersøgelsens design. Undersøgelserne i 1991 og 1999 er væsentlig større end de som blev gennemført i 1995 og 2004. Det vil sige, at det var flere ældre deltagere i 1991 og 1999 undersøgelserne, og at disse derfor giver et bedre billede af de ældres ensomhed. Den generelle tendens kan derfor siges at være faldende. Dog skal det bemærkes, at ved den landsdækkende undersøgelse, svarede 6% af de 67+ årige at de ofte var uønsket alene. Det er således flere ældre som er uønsket alene i København, i forhold til de ældre på landsplan. Ser man nærmere på de som ofte er uønsket alene kan disse karakteriseres ved, at de er enlige, i den forstand at de enten er separeret/ skilt, er enke/ enkemand eller er ugift. Derudover kan det konstateres, at jo ældre borgeren er, jo større er sandsynligheden for, at borgeren ofte er uønsket alene. Modtagerne af de forebyggende hjemmebesøg (de 75+ årige) i Københavns Kommune, blev i 2005 spurgt om deres trivsel. I denne undersøgelse kommer det frem, at 77% beskriver deres livskvalitet som god eller meget god. 81% beskriver deres humør som værende godt, og 60% har overskud til at gøre noget for andre. Når det gælder netværk, svarer 92% at de har kontakt med deres familie eller venner daglig. Som det fremgår af figur 2. regner langt de fleste ældre med hjælp fra andre (familie, venner og bekendte) ved sygdom. Når man ser på udviklingen over tid, kan det se ud til, at de ældre i 2004 har et bedre netværk, end de ældre i 1999. De samme forbehold som er nævnt ovenfor, er også gældende her. Figur 2. Andelen ældre som kan regne med hjælp fra andre ved sygdom På baggrund af 1999 undersøgelsen publicerede forvaltningen ”Ældre Københavneres Sundhed i Bydelene”. Af denne publikation fremgår det, at de ældre som har et godt selvvurderet helbred i større grad har et godt socialt netværk, har en aktiv fritid, bruger mindre sovemedicin, og falder ikke nær så ofte som de ældre københavnere, som har et dårlig selvvurderet helbred. Det fremgår også at det er en markant forskel på andelen ældre som er uønsket alene bydelene imellem. På Indre og Ydre Nørrebro er det relativt mange som ofte er uønsket alene, henholdsvis 12,1% og 11,3%. Mens det i Brønshøj - Husum tegner sig et andet billede, der 6,4% ofte er uønsket alene jfr. figur 3. Figur 3. Andel ældre som ofte føler sig uønsket alene fordelt på bydel I 1991 deltog 12.217, i 1995 var det 2742 deltagere, i 1999 var det 17.865 deltagere og i 2004 var det 2.946 københavnere som deltog. Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen, Statens Institut for Folkesundhed, 2000 Alle modtagere af forebyggende hjemmebesøg fik tilbud om at deltage i spørgeundersøgelsen, men ikke alle ønskede at svare på spørgsmålene. |





